Den gamle fattiggaard - Boeslunde Camping
Language - Sprache - Taal tirsdag, 21-11-2017


Pladsinfo
Boeslunde Camping
Rennebjergvej 110
4242 Boeslunde
Tlf +4558140208
Mail til pladsen
Campingpladsens hjemmeside
Åben: 31.03. - 01.10.
LON 11° 15‘ 54,2880'
LAT 55° 17‘ 22,0200'
Kort
Ruteplan
Temaer
Facebook

Historien

historie.jpg

Fra "Fattiggård" til "Ferieparadis"


Campinggaardens bygninger stammer helt tilbage fra 1882, hvor sognerådet besluttede at bygge en ny fattiggaard, da der ikke var plads nok I fattighuset I Boeslunde. Gaarden blev indrettet med værelser til Ca. 50 fattiglemmer, fængselscelle og kapel, samt bolig til en opsynsmand og hans familie.

I den ene længe blev indrettet stald til ko og slagtesvin, så gaarden kunne være delvis selvforsynende med mælk og flæsk. Fattiggaarden blev indviet den 16. oktober 1882.

Der havde ifølge protokollerne aldrig været brug for at afstraffe fattiglemmerne, mens gaarden fungerede som fattiggaard. Det kan derfor konkluderes, at fængselscellen aldrig har været brugt til sit oprindelige formål. Derimod har kapellet været brugt jævnligt, især da her var alderdomshjem.

I oktober 1891 var fattiglemmernes antal faldet så meget, at sognerådet besluttede, at afskille og indrette den fløj, som ligger langs med vejen, til boliger for gamle mennesker, som ikke var under fattigvæsenet, men selv betalte for deres ophold. Denne afdeling kaldtes "Alderslyet".

Da den nye socialreform kom i 1930-erne, var der ikke mere brug for, at huse fattige. Fattiggaarden ændrede hermed status, så den herefter udelukkende fungerede som alderdomshjem.
Der var den hage ved dette alderdomshjem, at det stadig gik under betegnelsen "Fattiggaarden", så de gamle I sognet, som havde behov for, at komme på alderdomshjem, trak det til det yderste. De følte det som en nedværdigelse, at de skulle på "Fattiggaarden ".

Alderdomshjemmet blev nedlagt i 1963 efter, at der var blevet bygget et nyt i Boeslunde.
Jørgen Barfoed købte herefter ejendommen og indrettede en hyggelig campingplads tæt ved skov og ikke langt fra stranden. Ydermere indrettedes der værelser I de tidligere stuer til alderdomshjemmet.
Hele denne restaurering og modernisering af bygningerne blev foretaget meget nænsomt, så de ydre rammer står, som da fattiggaarden blev bygget.

Campingpladsen stod færdig I efteråret 1967 og blev indviet ved feriesæsonens start i 1968.
I 1988 overtog Inge-Lise og Hans Larsen campingpladsen, og forbedrede den med blandt andet swimmingpools og luksushytter.
Pladsen er løbende moderniseret i takt med tidens krav og kundernes skiftende behov.

I dag fremstår Campinggaarden derfor, som en velfungerende, fuldt moderne campingplads, men det specielle særpræg, grundet stedets historie, er stadig bevaret.

Lokalhistorisk Arkiv 1997



fattiggaarden_luft(1).jpg

og 100 år senere
og 100 år senere

Sommerstemning nu
Sommerstemning nu

Tilbage til Overnatningsmuligheder

Pladsoversigt
Se også:
Bestil Campingpas her
Benyttes på alle godkendte campingpladser.
Links